Efteråret 2016

Royal Garden Jazzklub Mors

 

Hot stompers

besøgte Mors

25. november 2016

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hot Stompers der spiller svingende New Orleans-jazz, består af 5 garvede musikere med rod i det gamle kendte Egon Pedersens Hot Stompers

 

Hot Stompers jazzmusik kan bedst betegnes som swingende New Orleans-jazz.

Repertoiret indeholder en perlerække af

gode, gamle evergreens:

Alexanders Ragtime Band, Tin Roof Blues, Nobody knows the trouble I've seen, He's got the whole world,

Amazing grace, This little light of mine, Go down Moses, Walking with the King, Swing low, sweet chariot,

Just a closer walk with Thee, Down by the riverside, Lord Lord Lord, When the saints, We shall not be moved, Joshua fit the battle of Jericho og mange flere.

 

Et længe næret ønske gik i opfyldelse i januar 2006, da "Hot Stompers" debuterede som gospelorkester i Balling Kirke. Siden er det blevet til en række kirkekoncerter. Der er en egen stemning i de gamle kirkerum, hvor generationer har samledes "i sorrig og glæde", og så er akustikken som regel fremragende.

 

Se mere og hør musikken på www.hotstompers.dk

 

En dejlig jazzaften med

i Royal Garden Jazzklub

fredag den 16. september kl. 19.30

 

Fem mand og Karen

River jazz- og blues Band

 

Velklingende og varierede toner fyldte en pæn fuld storesal med et veloplagt publikum i Musikværket fredag aften, hvor jazzklubbens efterårsprogram rigtig startede.

 

Jazzklubben havde igen indbudt til koncert, og det blev en anderledes oplevelse end de tidligere. Nok er det stadig traditionel jazz, der er det grundlæggende, men Riverband diskede op med mange egne kompositioner og flotte, personlige arrangementer af en række numre hvor der flere gange indgik flere forskellige melodier. Det er især kapelmester Torben Lassen og sax- klarinet og fløjtespiller Filt Kristensen, der står bag disse arrangementer.

 

I de tre sæt blev der bl.a. spillet Blueberry Hill, I'm walking with the King, St. Louis Blues, Isle of jazz, Soft Wing, Nyboders pris og To be or not to be. Hertil kom en række bluesnumre, calypso, danske klassikere, en smule rock og sågar en italiensk popsang udsat for jazzarrangement.

 

Bandet kom til verden i 1971 i Vestjylland med musikere bosiddende i Lemvig og Holstebro - og blev navngivet efter Storåen, der flyder på de kanter. Lige nu er der en årsvikar på trommer fra København med. Han faldt godt ind i stilen, og det mærkes positivt, at orkestret har omkring 45 års erfaring og 10 cd'er bag sig. Alle seks er stærke musikere.

De seks musikere danner et flot samlet lydbillede, og der blev også plads til adskillige soli, hvor der blev brilleret med forskellige instrumenter som trompet, mundharmonika, basun, saxofon, klarinet, tværfløjte, bas, guitar, trommer og ikke mindst Musikværkets flygel, der rigtig kom til sin ret under Karen Sørensens kyndige fingre. Læg hertil adskillige numre med sang enkeltvis og i kor og supplerende lyde fra triangel, kokosnød, rytmecabasa og dæmpere garneret med adskillige muntre bemærkninger - og når så de tre blæsere en enkelt gang forlader tribunen og går rundt blandt publikum, er det opskriften på en aften, som man kommer i godt humør af og som giver anledning til adskillige klapsalver undervejs og efter soli.

 

Det var i god stemning aftenen sluttede med Just a Closer Walk with Thee med indlagt Good Night Irene.